XTERRA DENMARK FLYTTER TIL AARHUS

XTERRA kom til Danmark tilbage i 2014, da Running26 tog konceptet til sig, og siden da har mange udlevet deres drømme og overvundet grænser i offroad triathlon. Venskaber er blevet skabt, en masse kilometer er blevet kørt/løbet/svømmet, hundredevis af lækre Finisher Food måltider er blevet spist, og en masse highfives er blevet delt ud. Sådan kan man fortsætte. XTERRA har med “Rigtige Mænd” programmet taget Danmark med storm, og bragt en masse livsglæde. Det er offroad, når det er bedst, og det er den sport vi alle elsker, og den sport, som Running26 har haft så stor passion for og ønsker at bringe frem i Danmark.

Siden 2014 er der sket meget og XTERRA har været rundt omkring i Danmark og resten af norden. I 2019 vil XTERRA fortsat være at finde i Danmark og give jer offroad eventyrer og oplevelser. 2019 bliver et år, hvor der vil være færre, men bedre events. Og netop det er, hvad 2019 kommer til at handle om. I – deltagere – kommer i fuldt fokus, og de få stævner, der vil være, vil være stævner, hvor du får det bedste af offroad verdenen. Running26 vil give jer en unik og uforglemmelig oplevelse til de events, som I deltager i.

XTERRA DENMARK KOMMER TIL AARHUS
I 2014 var XTERRA Denmark i Tisvilde på Sjælland, hvor det hele startede. Herfra bevægede det internationale event sig videre til Møns Klint, et område formidabelt til outdoor og offroad triathlon. Her har klinten, trapperne og området givet en masse oplevelser.

Men nu er XTERRA Denmark klar til en ny lokation. XTERRA Denmark flytter til det event, som i flere år har været Europas største XTERRA. Det er hermed en stor ære for Running26 og XTERRA Nordic at offentliggøre, at XTERRA Denmark flytter til Aarhus i Jylland, og hermed vil XTERRA Aarhus omdøbes til XTERRA Denmark Aarhus.

Aarhus har det hele, og hermed er XTERRA Nordic klar til at give jer XTERRA Denmark på en ny og fed lokation. XTERRA er sport i naturen vi alle elsker. Og netop sådan en natur har Aarhus ude ved Moesgaard Strand samtidig med, at det er relativt tæt på en af de største byer i Danmark, og derved giver optimale muligheder for transport, overnatning og at koble en XTERRA med oplevelser.

HVAD ER XTERRA DENMARK?
XTERRA Aarhus fandt sted for første gang i 2015. Således bliver eventet i 2019 også et event, hvor alle kan være med. For netop XTERRA handler om, at alle kan være med og udfordre sine egne grænser. Men i 2019 bliver der tilføjet et krydderi i form af et internationalt præg.

Det betyder, at der tilbydes den fulde XTERRA distance, som består af 1500m svømning, 30 km MTB og 10 km trailløb. Denne distance hedder XTERRA Denmark Triathlon.

Det er også denne distance, hvorved man kan kvalificere sig til de eftertragtede slots til VM i XTERRA, der foregår i oktober på Maui, Hawaii. Her kan man kæmpe mod verdens bedste, både i PRO-feltet, men også som amatør i den klasse, der hedder Age Group. Her kæmper man mod dem i sin egen aldersklasse. Ved at opnå en topplacering i ens aldersklasse kan man kvalificere sig til VM i XTERRA på Maui.

At det hedder XTERRA Denmark betyder samtidig også, at flere af de bedste profesionelle XTERRA-atleter vil komme til Aarhus, da der vil være et PRO-felt. Her vil der kæmpes om den enorme præmiesum på 7,500 USD i præmiepenge samt titlen som vinder af XTERRA Denmark, en titel med enormt høj prestige. Har du lyst og føler du, at du har niveauet til at køre med i PRO-feltet, skriv da til info@xterranordic.com, og vi vil hjælpe dig godt på vej.

Men – har du allerede tilmeldt dig XTERRA Aarhus, og er du ikke interesseret i at skulle svømme 750m, så fortvivl ej. Du vil selvfølgelig fortsat få mulighed for at udfordre dig selv på distancen 750m svømning, 30 km MTB og 10 km trailløb. Ønsker man dog at flytte til den nye fulde distance og være med i XTERRA Denmark Triathlon, så vil man kort inde i 2019 modtage en mail, hvor man kan skifte.

EN TEASER PÅ NOGET HELT NYT…
Elsker du offroad og vil du gerne køre det andre steder end i Aarhus, så vil du også få mulighed for det. Det kommer ikke til at hedde XTERRA, men bliver noget helt nyt. Men her må du væbne dig med tålmodighed lidt endnu. Offentliggørelsen finder sted i slutningen af januar, og der er god grund til at glæde sig.

200 STARTNUMRE TILBAGE PÅ TRIATHLON TIL XTERRA DENMARK AARHUS
Skal dit mål i 2019 være at gennemføre en XTERRA? Så er det om at få tilmeldt dig med det samme. Med nyheden om, at XTERRA Denmark flytter til Aarhus, og nyheden om færre men bedre stævner i 2019, så forventes, at de sidste 200 startnumre på Triathlon til XTERRA Denmark Aarhus bliver solgt.

Husk også, at du sparer 100 kr. ved at tilmelde dig som en af de første 400 deltagere på XTERRA Denmark Triathlon eller XTERRA Triathlon. Der er 500 startnumre til salg samlet på de to distancer. Dvs. på nuværende tidspunkt sparer de næste 100 tilmeldte 100 kr.

Læs meget mere om XTERRA Denmark Aarhus på Sportstiming eller her på vores hjemmeside.

Og husk – du er altid velkommen til at skrive til os på info@xterranordic.com, hvis du har nogle spørgsmål.

RUNNING26 OG XTERRA NORDIC GLÆDER SIG TIL AT SE JER I AARHUS I 2019
Tilbage er der blot at sige, at Running26, der har bragt XTERRA til Danmark og står bag XTERRA Nordic, glæder sig ufatteligt meget til at bringe jer et event i verdensklasse, som vil få den fulde opmærksomhed, så i som deltagere får den bedste oplevelse. For netop jeres oplevelse er det vigtigste for os. XTERRA er ikke noget stort kommercielt foretagende, og det er heller ikke målet. Det er en sport, som vi som arrangører elsker og har en ekstrem høj passion for, og det er en sport, som bringer livsglæde og smil på læben. XTERRA giver oplevelser ude i den rå natur – og det glæder vi os til at give jer den 16. juni 2019, når XTERRA Denmark Aarhus 2019 finder sted.