XTERRA TISVILDE

BEMÆRK: Ændret starttidspunkter søndag!
START:  kl. 08.00 “X”  /  kl. 09.00 Triathlon/Stafet  /  kl. 10.00 Duathlon

DELTAGER INFORMATION

Alle praktiske oplysninger såsom ruter, program, afhentning af startnummer, cykel check-in osv. finder du i Deltager Informationen, der er obligatorisk læsning.

RUTERNE ER OFFENTLIGGJORT

Prøvekør ruterne før stævnet og vær godt forberedt. Download ruterne her og tjek dem ud.

OVERNATNING

Bo tæt på startstregen og vågn op veludhvilet efter en god nats søvn på Sankt Helene. Nyd en lækker sommerbuffet, overnatning og morgenbuffet i forbindelse med XTERRA Tisvilde d. 30. juni – 1. juli. Pris per person i dobbeltværelse per nat kr. 615,-

Eller klar maden selv i en lejlighed med eget køkken og 6 separate senge for kr. 1.295,- per nat.

Læs mere og book her!

INTRO

Velkommen til XTERRA Tisvilde 2018! XTERRA-weekenden d. 30. juni – 1. juli giver deltagerne en fantastisk og hård off-road oplevelse, når XTERRA Nordic for femte år i træk kommer forbi nordsjællands alsidige natur i Tisvilde Hegn.

Weekenden i Tisvilde byder på XTERRA Duathlon for dem som har det bedst på MTB’en og i trailskoene og XTERRA Triathlon til de seje triathleter som har modet til at kaste sig ud i den fulde distance.

En ny distance i Tisvilde i 2018 er XTERRA “X” – og det er kun i Tisvilde man kan prøve kræfter med den…

Kids Triathlon er desværre aflyst.

Der vil være følgende distancer til XTERRA Tisvilde 2018:

XTERRA Duathlon (søndag):
5 km trailløb – 30 km MTB – 5 km trailløb

XTERRA “X” (søndag):
1500 m svøm – 60 km MTB – 20 km trailløb

XTERRA Triathlon (søndag):
750 m svøm – 30 km MTB – 10 km trailløb

DATO & STED

Søndag 1. juli 2018

Adresse: Hovedgaden 112, 3220 Tisvildeleje

GPS koordinat: 56°03’20.7″N 12°03’28.6″E

TILMELDING

DISTANCER

HEAD svømmeruten går ud fra Tisvilde strand og der svømmes 750 meter, før der løbes op på stranden og ind i skiftezonen T1.

Herefter går MTB-ruten på to runder af 15 km gennem Tisvilde Hegn, med unik natur, alsidigt terræn og fed singletrack.

Der sluttes af på løberuten med to runder af 5 km trailløb, hvor der løbes i både skov og på strand og hvor der venter nogle fede overraskelser et par steder.

  • 750 m Svømning
  • 30 km MTB
  • 10 km trailløb

HEAD svømmeruten går ud fra Tisvilde strand og der svømmes 4 omgange af 375 meter (1500 m i alt), før der løbes op på stranden og ind i skiftezonen T1.

Herefter går det løs MTB-ruten på 4 omgange af 15 km gennem Tisvilde Hegn, med unik natur, alsidigt terræn og fed singletrack.

Der sluttes af ude på løberuten med 4 omgange af 5 km trailløb, hvor der løbes i både skov og på strand og hvor der venter nogle fede overraskelser et par steder.

  • 1500 m Svømning
  • 60 km MTB
  • 20 km trailløb

Der startes på den 5 km lange trail løberute, hvor der løbes i både skov og på strand og hvor der venter nogle fede overraskelser et par steder.

Herefter går MTB-ruten på to omgange af 15 km gennem Tisvilde Hegn, med unik natur, alsidigt terræn og fed singletrack.

Og der sluttes af med endnu en tur på løberuten, for at få de sidste kræfter ud af benene inden du løber under XTERRA-portalen og fortjent kan få en XTERRA medalje om halsen.

  • 5 km trailløb
  • 30 km MTB
  • 5 km trailløb

Gør XTERRA til en hold-oplevelse og prøv kræfter med XTERRA-distancen som en stafet.

Man kan være 2 eller 3 personer på et stafethold og stafetten gives videre efter hver distance i skiftezonen.

Ruten og distancen er den samme som den XTERRA Triathlon-distancen og stafetten foregår også samtidig med de andre deltagere.

  • 750 m Svømning
  • 30 km MTB
  • 10 km trailløb

RUTEN

Der skal en velsmurt mountainbike og et par gode trailsko til for kaste sig ud på XTERRA-ruterne i Tisvilde Hegn.

MTB-ruten og løberuten tager deltagerne ud i en meget alsidig og spændene natur, med et terræn der udfordrer både teknik og kondition.

MARKERING AF RUTEN

Ruterne til XTERRA Tisvilde vil være markeret efter XTERRA Nordics høje standard og gør det let som en leg at finde rundt på sporene. Ruterne sættes op i løbet af ugen op til eventet og når de er klar, er der fri mulighed for at teste ruterne på egen hånd.

TILMELDING & PRIS

Tilmelding sker igennem Sportstiming (klik her) og koster kr. 15,- i tilmeldingsgebyr.

Priserne til XTERRA Tisvilde 2018:

XTERRA Duathlon
Kr. 550,- (indtil 2. jan.)
Kr. 600,- (3. jan. til 3. jun.)
Kr. 625,- (4. jun. til 24. jun.)

XTERRA “X”
Kr. 1000,- (indtil 2. jan.)
Kr. 1100,- (3. jan. til 3. jun.)
Kr. 1200,- (4. jun. til 24. jun.)

XTERRA Triathlon
Kr. 850,- (indtil 2. jan.)
Kr. 950,- (3. jan. til 3. jun.)
Kr. 1000,- (4. jun. til 24. jun.)

XTERRA Stafet
Kr. 1100,- (indtil 2. jan.)
Kr. 1200,- (3. jan. til 3. jun.)
Kr. 1250,- (4. jun. til 24. jun.)

Der er følgende antal startnumre til salg:

XTERRA Duathlon: 200 stk.
XTERRA “X”: 50 stk.
XTERRA Stafet: 25 hold.
XTERRA Triathlon: 400 stk.

Læs venligst tilmeldingsbetingelserne (se nedenfor) før du tilmelder dig.

BETINGELSER

Du bedes venligst læse tilmeldingsbetingelserne før du tilmelder dig (se dem her). Ved tilmelding accepterer du disse betingelser. Hvis du har spørgsmål vedr. tilmelding m.m. er du altid velkommen til at kontakte os.

BETINGELSER

DET FÅR DU

Triathlon, “X” & Duathlon:
• Live online tidstagning via Sportstiming
• Unik XTERRA svømmehætte (gælder ikke Duathlon)
• Energigeler fra PurePower under løbet
• Energibarer fra PurePower efter løbet
• Adgang til Finisher Zone
• Et varmt Finisher måltid når du kommer i mål
• Drikkevarer i Finisher Zonen
• XTERRA Tisvilde 2018 Finisher medalje
• XTERRA Tisvilde Finisher t-shirt i god kvalitet og åndbart materiale
• Billeder og video fra stævnet
• Flotte præmier og lodtrækningspræmier
… og den fedeste XTERRA-stemning!

“X” får også:
• Ekstra energi fra PurePower før og under løbet

ENERGI & VÆSKE

Der vil være væske- og energidepoter undervejs på ruten, hvor man hurtigt kan hydrere mens man er igang. I deltagerinformationen (modtages ca. en uge før stævnet) vil du kunne finde en præcis beskrivelse af energiprodukterne i væskedepoterne, og hvor depoterne er placeret på ruten.

OM STÆVNET

XTERRA handler om at gå off-road! Og ved at tage det bedste fra triathlon og mudre det til, får man
en kombination af helt unikke oplevelser og udfordringer. Det er den afslappede ”hang loose” stemning fra Maui, sammen med fællesskabet om den rå natur, der gør XTERRA til de førende off-road triathlon events inden for sporten.

I XTERRA er vi én stor familie og der er plads til alle – det handler om at blive våd, mudret til og ikke mindst prøve sine egne grænser af.

Den fulde distance begynder med svømning på svømmeruten ud fra Tisvilde Strand. Herfra løber deltagerne op af vandet og op til skiftezonen, hvor de smider våddragten og skifter til deres mountainbike. MTB-ruten byder på unikke spor og udfordrende terræn.

Derefter går turen tilbage igennem skiftezonen, hvor der skiftes til trailløbesko og ud på trailruten.
En løbetur som tager deltagerne igennem skov og strand og som med sikkerhed nok skal trække de sidste kræfter ud af kroppen. Til sidst løber man i mål under XTERRA-portalen og kan kalde sig selv en ægte XTERRA Warrior!

XTERRA “X” handler om at kaste sig ud i ukendt terræn! Væk fra komfortzonen og det almindelige, og ud hvor grænserne overskrides.

Distancerne på svømning, MTB og trailløb er ekstra lange, med 1500 m svømning – 60 km MTB – 20 km trailløb, og udfordringen er ultimativ.

Ruterne vil være på de samme fede ruter som den almindelige XTERRA Triathlon distance, blot med flere omgange. Det gør samtidig også at man kommer forbi stævneområdet ofte undervejs.

Når man kommer i mål, får man en fed og helt unik XTERRA “X” finisher t-shirt.

XTERRA “X” findes kun til XTERRA Tisvilde og er for den stærke deltager, der vil prøve noget vildt og helt unikt.

VIDEO FRA TISVILDE

FINISHER ZONE

XTERRA Finisher Zonen er det område du løber ind i, når du kommer i mål under XTERRA-portalen, og hvor du får overrakt din XTERRA-medalje. Der er kun adgang for XTERRA-deltagere og her kan du i ro og mag få pusten og slappe af, mens du giver de andre deltagere en high-five.

Det er også her du finder al den gode forplejning, som du har gjort dig fortjent til oven på dagens udfordringer. Der vil være energiprodukter fra PurePower, drikkevarer og frugt. Red Bull sørger for ekstra energidrik til alle deltagere.

Du er garanteret også sulten, når du kommer i mål, så vi sørger også for et varmt og godt måltid mad til dig og lidt snacks.

STÆVNEPLADS

Stævnepladsen ligger centralt i forhold til skiftezonen og alle ruterne. Her findes registrering/information, XTERRA Shoppen, expo, salg af mad og drikke, merchandise, førstehjælp, toiletter m.m. Der er gode parkeringsmuligheder helt op til stævnepladsen.

RACE BRIEFING

Det er obligatorisk for alle deltagere at deltage i race briefingen kort før start. I briefingen gøres der bla. opmærksom på de vigtigste regler, aktuelle vejrforhold m.m. samt ruten gennemgås.

SKIFTEZONE

Skiftezonen er afspærret, og der er kun adgang for deltagere med gyldigt startnummer og vil være under opsyn under hele stævnet. Der er bike racks til alle deltagere. Begge skift, T1 og T2, foregår i samme skiftezone – MTB-ruten og løberuten går ikke igennem skiftezonen i forbindelse med, at der løbes omgange.

TIDSTAGNING

Tilmelding, tidstagning og resultatformidling foretages af Sportstiming. Alle deltagere vil få udleveret en startpakke med chip, startnumre m.m. Al tidstagning sker med professionelt udstyr og der vil være LIVE-dækning af alle deltagere online. Efter løbet vil der være mellemtider.

TIDSPLAN

Den foreløbige tidsplan ser således ud:
(kan ændres helt frem til stævnet)

Lørdag d. 30. juni:
Kl. 08.00-17.00: Eventpladsen er åben
Kl. 14.30: HPM Dirty Paws (hundeløb)

Søndag d. 1. juli
Kl. 07.00-17.00: Eventpladsen er åben
Kl. 08.00: XTERRA “X”
Kl. 09.00: XTERRA Stafet
Kl. 09.00: XTERRA Triathlon
Kl. 10.00: XTERRA Duathlon

Cykel tjek-ind i tidsrummet:

Kl. 07.00-07.30: “X”
Kl. 07.00-08.30: Triathlon & Stafet
Kl. 07.00-09.30: Duathlon

EXPO

På stævnepladsen vil der være en EXPO med sponsorer, samarbejdspartnere m.m. som vil sælge og dele ud af produkter eller hjælpe deltagerne på anden vis. Kig forbi deres stande og bliv klogere på noget nyt.

SERVICE FOR FIRMAER

XTERRA Tisvilde er en oplagt mulighed for firmaer som vil i kontakt med en alsidig og bred del af sportsfolk og motionister. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil være en del af XTERRA Tisvilde 2018.

REJSE INFO

Det tager ca. 45 min i bil fra København og ca. 1,5time med tog fra Københavns Hovedbanegård.

Adresse: Hovedgaden 112, 3220 Tisvildeleje – GPS koordinat: 56°03’20.7″N 12°03’28.6″E

FRIVILLIG

Til et stort event som XTERRA Tisvilde skal der bruges mange hjælpende hænder og vi giver gerne noget lækkert igen som tak. Har du lyst til at være en del af det fede XTERRA team d. 30.-1. juli i Tisvilde, så kontakt os meget gerne!

FACEBOOK

SPONSORS, SUPPLIERS AND PARTNERS