BLIV XTERRA NORDIC AMBASSADØR I 2019

OG BLIV EN DEL AF XTERRA FAMILIEN

Vi skriver til dig, der har en dyb passion for XTERRA. Til dig, hvor XTERRA har gjort en forskel. Det kan være XTERRA har fået dig op af sofaen og ud i naturen for at dyrke sport. XTERRA har måske været dit helt store mål, og du havde en kæmpe oplevelse med at gennemføre. Når du så kom hjem bagefter, kunne du mærke, at du bare ikke kunne få nok. Så var det om at være med igen, og straks ind og finde den næste XTERRA du kunne køre.

XTERRA har måske hjulpet dig til et vægttab. Uanset hvad, så betyder XTERRA meget for dig, og du har en passion og en personlig historie.

Kan du nikke genkendende til noget af ovenstående, så er vi på udkig efter dig. Det er bestemt ikke et krav at være toptrimmet elite-atlet for at være med her. Det vigtigste er, at du har en passion og en inspirerende historie. I XTERRA brænder vi for sport i naturen, og for at bryde ens egne grænser. Vi brænder for at lave events, hvor man får kuldegysninger over det man har gennemført, og vi brænder for at udbrede det.

VISION: AT INSPIRERE TIL EVENTYR I NATUREN

Eventyr i naturen er smukt. XTERRA er ikke bare et event. Det er en livsstil. Det handler om at komme ud og nyde naturen, og gå “offline” i en hyper-connected verden. Netop det er, hvad XTERRA kan.

Vil du være med til at inspirere, udbrede og udvikle sporten vi alle elsker – så er det her noget for dig. Du skal dele din glæde. Vores ambassadør-setup vil blive nyt i 2019, og DU kan være med. XTERRA er for alle, og vi værdsætter høj mangfoldighed. Send din ansøgning afsted. Det kan sagtens være dig, der bliver en del af vores ambassadør-team i 2019.

HVORFOR DU BØR BLIVE XTERRA NORDIC AMBASSADØR?

Brænder du for Offroad Triathlon, så er det her lige noget for dig. Du vil blive en del af et hold ambassadører, der alle vil dele deres glæde for Offroad Triathlon. Som XTERRA Nordic ambassadør vil du få en eksklusiv ambassadør t-shirt. Du vil få betalt startnummer til XTERRA Denmark Aarhus 2019 samt mulighed for at tage venner, familie og kollegaer med til yderst eksklusive priser. Ønsker du performance tests, så kan du få fordelagtige priser på cykel- og løbetests hos Running26 i Charlottenlund, samt gode priser på træningsprogrammer udarbejdet af de kompetente personlige trænere i Running26. Du vil få rabatter og gode tilbud KUN til ambassadører fra vores mange ærede sponsorer og samarbejdspartnere.

Ønsker du at prøve kræfter med det nye Offroad Triathlon-stævne South Coast Ultra på Møns Klint den 8. september 2019, så betaler vi også dit startnummer. Her kan du også kaste dig ud i ultra trailløb, hvis det frister at prøve noget nyt, hvor du bevæger dig ud på de helt lange og udfordrende trail distancer.

HVAD FORVENTER VI AF DIG?

Det eneste vi forventer af dig er, at du vil dele din glæde, passion og historie om Offroad Triathlon, og om din deltagelse i XTERRA Denmark Aarhus 2019. Vi vil sammen med dig dele din historie og vej frem mod det store stævne, XTERRA Denmark Aarhus 2019. Vi søger mennesker, der kan inspirere og håber du vil være med.

HVEM ER VI?

XTERRA Nordic er et hold af mennesker, der er dybt passionerede for Offroad Triathlon og sport i naturen. Vi er mangfoldige. Vi brænder for det vi laver. Og vi vil gerne invitere dig med. XTERRA Nordic ambassadør-holdet vil i 2019 blive et hold med en stor mangfoldighed, mange forskellige personligheder og historier – men med én samlet passion – en passion for Offroad Triathlon og den livsstil, som XTERRA er. Du kan altså være total nybegynder og ikke have svømmet så langt før, men har kastet dig ud i Sprint-distancen. Du kan også være erfaren offroad atlet, der skal bide skeer med de bedste i verden, og kæmper med på elite-niveau. Du kan også have kørt MTB i mange år, men har nu et ønske om at krydre det lidt med svømning og løb. Har du et mål og vil være med til at inspirere, så hop til tasterne og ansøg med det samme. Vi søger kvinder, mænd, unge, gamle osv. Vi søger måske dig. Skal du med til XTERRA Denmark Aarhus 2019 og har en inspirerende historie, så ansøg.

Vi håber meget, at du vil ansøge, og vi glæder os til at høre fra dig.

ANSØG

Deadline for ansøgning er søndag den 28. april 2019. Herefter vil ansøgningerne blive læst hurtigst muligt, og de nye XTERRA Nordic ambassadører i 2019 vil få besked i løbet af nogle få dage.